benskade

Kropslig velvære afhænger i høj grad af, at du rent faktisk bruger din krop. Dét kan du gøre på mange måder, herunder ved at klatre, dyrke yoga eller gå til crossfit i dit lokale fitnesscenter. Uanset hvilken motionsform du dyrker, er du sandsynligvis opmærksom på, at skader er svære at undgå. Heldigvis behøver du ikke at leve med skaderne ret længe ad gangen. Døjer du med generelle muskelsmerter, kan du for eksempel vælge at investere i en god massagepistol, så du kan massere dig selv. Og hvis din skade sidder i benet, kan du med fordel købe dig et par recovery boots eller kompressionsstøvler.

Hvad er recovery boots?

Recovery boots er et restitutionsredskab, som du både kan bruge til sportsrelaterede formål og som middel mod helbredsmæssige problemstillinger som for eksempel uro i benene, gigt eller diabetes. Støvlerne fungerer ved, at de bruger kompression til at tvinge den venøse væske tilbage i dit ben og dermed øge blodgennemstrømningen. Det siges, at 20 minutters behandling med recovery boots svarer til omkring to døgns passiv restitution. Recovery boots er derfor et ekstremt effektiv redskab, hvis du døjer med smerter i dit ben.

Hvordan bruger jeg mine recovery boots?

Recovery boots er ganske nemme at bruge. Det eneste, du skal gøre, er at tage støvlerne på og vælge den ønskede indstilling og behandling. Resten klarer maskinen. Og i mellemtiden kan du læne dig tilbage og slappe af, så godt du kan.

Hvor længe tager behandlingen med recovery boots?

Behandlingstiden med recovery boots afhænger helt af dig og af omfanget af din skade. Hvis dine gener er milde, kan en session på et par minutter være mere end rigeligt. Hvis du derimod har meget ondt, kan du overveje et program, som varer op til halvanden time. Det kan være en god idé at spørge din forhandler til råds, når du køber dine støvler. Så er du også sikker på, at du vælger den rette model.

Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?

Det må absolut ikke gøre ondt, når du bruger dine støvler. Derfor er det vigtigt, at du ikke spænder imod. Hvis du har svært ved at slappe af, kan årsagen være, at trykket er for hårdt. Prøv dig gerne frem til du finder dét tryk, som føles bedst for dig.